MENIGHEDEN LYS & SALT


LUTHERS HAD OG FORFØLGELSE AF JØDERNE



Mod afslutningen af sit liv offentliggjorde Luther et skrift – Von den juden und Ihren lügen. (Om jøderne og deres løgne - se billede). Heri anklagede han jøderne for at have nægtet at acceptere Kristus som Gud og tilkendegav, at deres lidelser, igennem historien, var et bevis på Guds had til dem, og at de havde trængt sig ind i de kristne lande, hvor de skamløst, i deres velstand, byggede ågervirksomhed, og at Talmud billigede, at de bedrog, bestjal og dræbte kristne, at de forgiftede kilder og brønde og myrdede de kristnes børn for at bruge blodet i jødiske ritualer. (Will Durant i The Story of Civilization bind 6, Reformation, s727, MJF Books, 1957) http://da.wikipedia.org/wiki/Mennonit



Luther mente, at der skulle anvendes følgende fremgangsmåde over for jøderne:


”Først skal deres synagoger sættes i brand, og hvad der er tilbage i dem skal begraves, så at ingen nogensinde vil kunne finde en sten eller en slagge af det”.


Jødiske bønnebøger skulle tilintetgøres, og rabbinerne blev forbudt at prædike. Dernæst kom turen til almindelige jøder: Deres hjem skulle ”smadres og ødelægges”, og deres beboere skulle ”anbringes under ét tag i en stald som sigøjnere, for at de kan lære at de ikke er herrer i vort land”. Jøder skulle forbydes at færdes på veje og markeder, og deres ejendom beslaglægges, og derefter skulle ”disse giftige og forgiftede orme” udskrives til tvangsarbejde og tvinges til at tjene ”i deres næses sved” (s. 242).


Luther stod ikke alene med disse tanker. Hadet mod jøderne startede jo allerede i de første århundrede og fulgte i kølvandet på de såkaldte ”kirkefædre”, som Den Katolske Kirke havde ophøjet og gjort til helgener. Der blev efterhånden indført love, som straffede jøderne og lagde dem for had.


Også Adolf Hitler lod sig påvirke af denne ånd. Han var selv tysker – ligesom Luther – og mente dermed, at han tjente Gud i sin forfølgelse og udslettelse af jøderne. Det kan man læse om i hans selvbiografi Mein Kampf. Men var det virkelig Guds tanker om Israel, som disse personer repræsenterede?


Inden vi går videre med andre af Luthers samtidige trosfæller, så lad os lige kort se hvad Bibelen siger ang. Israel:



Blev Israel forkastet af Gud?

Nej, absolut ikke! Israel er Guds øjesten, og Israels navn er indskrevet i himlen, og de har en særlig plads i Guds hjerte og i hans planer – det ser vi tydeligt i Åb. 21:


Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle. (v 10-14)



Det ny Jerusalem er altså bygget på Israels 12 stammer og på de tolv jødiske apostle… og hverken på Den Katolske Kirke, eller på den menneskeskabte statskirke, eller på reformatorerne! Det var alene med Israel, at Gud indgik sin pagt på Sinaj bjerg. Den blev indgået ved de 10 pagts-ord på stentavlerne, som Moses modtog. Da Jesus kom, kom han kun til de fortabte får af Israels hus. (Matt 15,24) Her udvalgte han sig 12 jødiske mænd, som skulle lægge fundamentet til den lære, som han selv havde undervist dem i – for frelsen udgår fra jøderne (Es 2,3; Joh 4,22) – det er til dem løfterne blev givet.


Derfor blev Helligånden udgydt på pinsedag i Jerusalem, hvor over 3000 jøder var samlet. Disse jøder fra Diasporaen blev frelst, og Gud opfyldte her nogle af sine profetier til det jødiske folk. En ny pagt med Israel blev indgået - men langt fra alle jøder tog imod deres Messias. Derfor har Gud udpeget en anden dag, hvor Kristus skal komme tilbage og stille sig på Oliebjerget, og så skal hele Israel frelses, og jøderne skal se deres længe ventede Messias.


Og til ethvert kirkesamfund, som påstår, at kirken har overtaget jødernes plads og position i fremtiden, stiller jeg samme spørgsmål, som det Paulus stillede de hedningekristne, som på hans tid ophøjede sig over jøderne (Rom 11,1): Har Gud da forkastet sit folk? Og hvad var svaret?: Aldeles ikke!


Paulus modsatte sig denne tanke og taler også i dag med formanende ord til enhver, som ophøjer sig over jøderne. For Israel er de ægte grene, hvoraf nogle blev brækket af for en tid og ikke alle – som kirkefædrene fejlagtigt underviste i - så frelsen kunne nå ud til hedningerne, så at alle mennesker frelses af nåde og ikke ved lovgerninger. De blev forkastet for en tid, men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. Vi "hedningekristne" er de uægte grene der blev podet ind. (Se billede) Lad os derfor ikke hovmode os over jøderne - Guds udvalgte!


"Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig... Vær ikke overmodig, men frygt! For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig". (Rom 11,16-21)


Og først når hedningerne er gået fuldtalligt ind, skal hele Israel frelses! (Rom 11; Zak 12-14)


Nej, Israel vil, som altid – og iflg. Guds Ord - spille hovedrollen i Guds planer for denne verden – for dem tilhører pagterne og løfterne.