MENIGHEDEN LYS & SALT


ULRICH ZWINGLI





EN FORFØLGER AF ANABAPTISTERNE



ULRICH ZWINGLI (1484 -1531)


Men i den schweiziske reformation var der flere som fulgte Zwinglis lære end Luthers. Ulrich Zwingli var teolog, og han regnes som grundlægger af den reformerte kirke. Zwingli studerede i Wien og Basel og gjorde tjeneste som præst i Zürich fra 1519.

Han var i starten af reformationen tilhænger af Erasmus af Rotterdam, men udviklede efter 1519 en reformatorisk opfattelse.

Han var uenig med Luther angående nadveren, som han anså for værende en symbolsk handling, mens Luther mente, at Jesu Kristi kød og blod virkelig var til stede i brød og vin (realpræsens).

Også Zwingli var en reformator, der anvendte vold og magt imod enhver som ikke hyldede hans lære… det ser vi bla. i sagen om:



Balthasar Hübmaier


Hübmaier var en meget lærd mand, som tidligere var en nær ven til Zwingli, og de havde sammen kæmpet imod romersk katolicisme. Men Hübmaier ønskede at følge Bibelen i alle spørgsmål, og han afviste derfor barnedåben og blev Baptist. Han skrev bøger, i stærke vendinger, som forsvarede sin tro, herunder de troendes dåb. Han udtalte bla.: ”Jesu bud er at døbe dem, som tror. At døbe dem, der ikke tror, er derfor forbudt". Og han havde ret.


Han skrev også en bog mod forfølgelsen af de kristne, med titlen: "Om kættere og dem, der brænder dem". Han lærte, at det ikke er Jesu Kristi vilje at henrette mennesker for deres tro, og at kirkens opgave er at frelse mennesker - ikke at brænde dem.



Han blev fængslet af protestanterne i Zürich i januar 1526, hvor han sad fængslet i fire måneder. Hans appel til sin gamle ven, Zwingli blev ignoreret. Hans kone var også i fængsel, og hans helbred var nedbrudt. Han havde netop kommet sig over en sygdom, som han kun med nød og næppe havde overlevet. I denne triste og modløse tilstand blev han, af de protestantiske myndigheder, tortureret på pinebænken; og den 6. april 1526 indvilligede den nedbrudte mand i at afsværge sig sin tro.


Hele befolkningen i Zürich blev indkaldt til domkirken for at overhøre afsværgelsen fra denne velkendte døberprædikant. Zwingli holdt først en prædiken imod kætterne. Derefter rettedes alle øjne imod Hübmaier, der gik frem for at læse sin afsværgelse højt. Han indledte sin tale med en svag og skælvende stemme, hvorefter han brast i gråd. Mens han under store kvaler kæmpede en indre kamp, blev han pludselig styrket af Herren, og han råbte, "Barnedåb er ikke fra Gud - MENNESKER SKAL DØBES VED TRO PÅ KRISTUS!"


Et øredøvende spektakel brød løs! Nogle vendte sig imod ham og skreg i vrede, mens andre jublede og gav ham deres bifald. Myndighederne i Zürich førte ham hurtigt tilbage til fangehullet. Mens han sad der, skrev han disse velsignede ord, som en bøn til Gud:


”O, du evige Gud, dette er, hvad jeg tror. Jeg må bekende det med mit hjerte og min mund, at jeg vil bevare mig lige indtil enden, og skulle jeg blive tvunget væk fra min overbevisning pga. dødsangst eller frygtsomhed, af tyranni, tortur, sværdet, brand eller vand, så appellerer jeg nu til dig: ”O, min medfølende far, rejs mig op igen, ved din nåde og ved din hellige Ånd, og skal jeg lide døden, da lad mig ikke afvige fra denne tro. Fra dybet af mit hjerte beder jeg, gennem Jesus Kristus, din højt elskede søn, vor Herre og Frelser. Fader, jeg sætter al min lid til dig, lad mig aldrig skamme mig over dig”.


Denne bøn blev besvaret, fordi Hübmaier levede for Herren og var trofast indtil døden. Herefter fik han tilladelse til at forlade Zürich, hvor han flyttede til Mähren, og fik en frugtbar tjeneste, med en stor indhøstning af sjæle, som blev bragt til Herren.


I 1527 vendte han tilbage til Waldshut, hvor han og hans kone blev arresteret af de østrigske myndigheder og ført til Wien. Han sad i fængsel indtil marts 1528. Han blev tortureret og dømt for kætteri. Den 10. marts 1528 blev han brændt på bålet i Wien, og han døde trofast i den tro, som han prædikede. Ikke mange dage senere blev hans kristne og trofaste hustru druknet i Donau med en sten om halsen.


Iflg. Dean Stephanus Sprügel fra Wiens Universitet havde Hübmaier på bålet råbt: ”O nådige Gud, i denne min store pine, tilgiv mine synder. O Fader, jeg takker dig, at du i dag vil tage mig ud af denne jammerdal. Jeg ønsker at dø i jubel og komme til dig. O Lam, O Lam, borttag verdens synder. O Gud, i dine hænder betror jeg min ånd. "


Atter engang råbte han - denne gang dog på latin: "Herre, i dine hænder betror jeg min ånd." Han råbte også disse ord til tilskuerne: "O kære brødre og søstre, hvis jeg har såret nogen i ord eller gerning, kan I så tilgive mig af hensyn til min nådige Gud? Jeg tilgiver alle dem, der har skadet mig". Inden røgen overmandede ham, blev Hübmaiers sidste ord: "O Jesus, Jesus!"


(Bryan Catherman, “Balthasar Hübmaier: Forgotten Reformer,” Church History section of Salty Believer, 2012.)http://www.saltybeliever.com/2011/03/balthasar-hubmaier-forgotten-reformer.html



BALTHASAR HÜBMAIER



Zwinglies forfølgelse imod Anabaptisterne


Nogenlunde samtidig skrev Zwingli en ondskabsfuld bog imod Anabaptisterne. Den blev kaldt: “Elenchus contria Catbaptistas” eller:“Refutation of the Tricks of the Catabaptists or Drowners”. I bogen kaldte han Anabaptisterne for ”vildæsler" og kom med andre fornærmende udtalelser, hvor han udtalte at deres dåb, ved neddykning i vand, var fra Helvede, og at Anabaptisterne selv ville havne i Helvede.


På det tidspunkt blev der iværksat en forfølgelse mod baptisterne i St. Gall (i Schweiz). Baptistprædikanter som Konrad Grebel og Eberle Polt prædikede med stor succes på St. Gall, og tusinder fra hele landet bekendte Kristus som deres Herre og blev døbt med den troendes dåb. På foranledning af Zwingli tog byrådet i St. Gall en fast beslutning om at forfølge disse mennesker og besluttede endvidere, at de skulle druknes, hvis de nægtede at bryde deres tilhørsforhold til gendøberne. Den 9. september 1527, udstedte byrådet følgende dekret:


”For at kunne udrydde denne farlige, ondsindede, omtumlede og oprørske sekt af baptister, har vi lavet et dekret: Hvis nogen er mistænkt for at være gendøbt, skal han advares af det øverste retsråd om at forlade området, da han ellers vil blive underlagt den angivne straf [drukning]. Enhver er forpligtet til at angive disse gendøbere. Det er strafbart ikke at handle i overensstemmelse med denne lov, i følge denne befaling fra det øverste retsråd. Dem der lærer om gendåb, gendøbte prædikanter, og ledere, der afholder møder, skal DRUKNES. De, som tidligere er blevet løsladt fra fængslet, og har svoret at afstå fra sådanne ting, kan pådrage sig samme straf. Udenlandske baptister skal drives ud; Hvis de vender tilbage SKAL DE DRUKNES. Ingen får lov til at løsrive sig fra kirken [den Zwinglikanske] og fra den hellige nadver. Den, som flygter eller forvises skal udleveres på forlangende"


I 1530 havde Zwinglis reformation spredt sig til Bern, Basel, Boden sø området og Strasbourg. I 1531 forsøgte han - med magt - at udbrede reformationen til de katolske kantoner i Schweiz, men faldt i slaget, hvor han deltog som feltpræst. Zwinglis lære øvede indflydelse på den reformerte teologi, dog i mindre omfang end Jean Calvins. Det blev snart klart for enhver, at de reformerte kirker tog en anden retning, end de lutherske, og at Calvin blev den mest fremtrædende leder i denne udvikling.